Om

                                        

Hej, mit navn er Tine Romer Lynge,                                                                                                      

I februar 1977 blev jeg født i Nykøbing Falster. Jeg bor i dag i Ishøj med min mand og søn, hvor jeg også har indrettet min lille klinik.

Jeg tror på, at vores sjæl selv har valgt den læring, vi skal have med i dette liv. Vi har en fysisk krop til rådighed, som vi har ansvaret for at passe på, i den tid vi er manifesteret fysisk her på jorden. At sjælen eksisterer evigt, synes jeg er smukt og giver mig ro.

Det har været en lang indre rejse -og er det stadig, men livets gaver -samt læring på godt og ondt, har formet mig. Gennem selvudvikling og under mine uddannelser, har jeg fundet redskaber til selvhjælp og til at gøre en forskel for andre. Dette er virkelig et hjertearbejde for mig. Fordi jeg selv har gået vejen, er det mig en sand glæde at kunne stille op for dem, som rækker ud -og som ønsker hjælp til at finde deres livsformål. Jeg ved om nogen at det kræver mod at kigge på de ubevidste lag, mønstre og overbevisninger, vi bærer rundt på, men det er så fedt, når indsigterne lander og hæmninger og begrænsninger kan slippes. At leve sit liv fra hjertet og ikke fra egoet, er en af mine nøgler til et ærligt og sundt liv. Jeg bliver bestemt udfordret, men mit mål er at leve fra mit lys og min kerne -i et med universets energier og min sjæls sande natur. Det kræver nysgerrighed og mod. Jeg er langt fra færdig, men heldigvis for det… <3

Inspiration og intuition.

Der hvor jeg lader op og får kreative ideer, er i naturen. Især havet har altid givet mig en ro og en tryghed. Blev båret om bord på en motorsejler, som helt spæd baby og sejlede med min elskede familie, mor, far og storebror, hver sommer, indtil jeg blev teen-ager. Derfor går jeg i et med bølgerne og havets energi. Har altid haft respekt for -og været fascineret af det dybe mørke hav. Universet under havets overflade, repræsenterer for mig, det underbevidste og ukendte, som er en stor del af kropsarbejdet og den indre udvikling. Det er magisk at dykke ned i og det fascinerer mig, hver gang jeg har en klient, hvordan kroppen arbejder for -og med os.

Musik, tekster og stemninger heri, får også ideer frem i mig. Björk er en stor Muse for mig. Da jeg hørte hendes nummer ‘joga’ første gang, vidste jeg bare at mit kommende firma skulle hedde emotional landscapes. Selv musikvideoen til sangen, fortæller meget om stemningen i mig -og fascination af natur, farver og energierne. De emotionelle landskaber i vores krop, ændrer sig med tiden og med alderen -fuldstændig som vores smukke moder jord, Gaia.

Indblik i mine uddannelser:

Kosmetolog på Cidesco Kosmetologskole

Detailuddannelse  i ‘United Colors of Benetton’

Grunduddannelsen i Rosen metoden

Kropsterapeut i BevidsthedsBerøring

Alternativ Baby/Børnebehandler v. Katrine Birk

AromaTouch technique kropsmassage med dōTERRAoils

Clairvoyant åndelig vejlederuddannelse v. Tove Lucka

Japansk Lifting m. et ekstra Touch v. Christina Clemen

Intra Buccal Face Lifting & Sculpting v. Lilian Martinez